Tandretning

 

Tandretning eller ortodonti er ikke kun forbeholdt børn og unge mennesker. Voksne kan også have behov for at få tænderne rettet, og det gøres med lige så gode resultater, som hos børn. Der er mange årsager til at voksne får rettet tænder. Ofte er årsagen kosmetiske problemer, som nogle gange har generet i flere år. Andre gange laves tandretning for at forbedre tyggeevnen. Det kan være en forkert tandstilling, der skaber problemer i munden, tyggemusklerne og kæbeleddene eller det kan være nødvendigt for at forbedre langtidsprognosen for tænderne som helhed. Mindre korrektioner kan laves i almindelig tandlægepraksis, men de fleste tandretninger udføres af specialtandlæger, som vi henviser til. Tandretning udføres ved brug af bøjler og i nogle tilfælde også operation.
 

 

Bøjle

Kan være en del af behandling af for eksempel krydsbid eller saksbid.. Behandling med fast bøjle, kan alt efter behov kombineres med forskellige aftagelige elastikker og lignende. Man kan i dag få  nogle tandfarvede dele til tandretningen, så det ikke syner så meget i munden. Til nogle behandlinger kan vælges et system, som du kan tage af og på - fremstillet efter et aftryk af dine tænder.


Med bøjle er det vigtigt at være opmærksom på:

  • Ømme tænder: Tænderne kan godt blive ømme de første dage efter, at man har fået en fast bøjle på
  • Spisevaner: Undgå mad der er hårdt, sejt og klæbrigt – for eksempel lakrids, karamel og tyggegummi.
  • Mundhygiejne: Bøjlen samler nemmere snavs i tænderne. Derfor skal du bruge mere tid  og formentlig også andet ”værktøj” til tandbørstningen.
  • Hvis noget går i stykker: Ring og bestil tid med det samme – så vi kan reparere det.

 

 

Operation

Det kan være det rigtige at kombinere tandretning med en operation af flere grunde. Der kan være et grundlæggende misforhold i størrelse  mellem over- og underkæbe, eller f. eks. en tand, der ikke kan komme op.  Operationens omfang afhænger selvfølgelig af, hvor omfattende  problemet er.
 

 
Tandlægerne Bøgehave . Kongensgade 53, 1 . 6700 Esbjerg . Tlf. 75 45 78 22 . kontakt@bogehave.dk