Det første besøg på klinikken


Første gang du kommer hos os bruger vi ekstra tid på at lære dig og dine tænder bedst muligt at kende. Du  vil blive undersøgt af en af vore dygtige  tandlæger, og der vil være god tid til, at vi sammen kan snakke om dine forventninger, ønsker og behov.  At vælge behandler er ofte et spørgsmål om kemi og tillid.  Hos os har du derfor, naturligvis, altid frit valg blandt vore behandlere.

 

Du må meget gerne komme 10 minutter før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine oplysninger i journalsystemet.

 

Er du helt ny på klinikken uden relation til nogen af vore nuværende kunder, så beder vi altid om et á conto beløb på kr. 500,- som vil blive modregnet i regningen. Bliver regningen mindre end kr. 500,- så tilbagebetales differencen naturligvis med det samme.

 

Akutte nye patienter opkræves et forudbetalt honorar på kr. 1.000,- som modregnes på første regning.

 

For at registreringen kan ske hurtigt og rigtigt, bedes du medbringe gyldigt sygesikringsbevis, samt evt. medicinskema og medicinkort.

 

Husk at oplyse os, hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, så indberette vi automatisk for dig.

 

Du vil blive tilbudt automatisk indkald til det regelmæssige eftersyn, og du kan vælge mellem almindelig post, og e-mail.

 

Journal og røntgenbilleder kan kun med din accept rekvireres fra din tidligere tandlæge. Dette vil vi gerne bede om lov til fra dig.

 

For os er det vigtigt, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Skulle der være noget, du ønsker vi gør anderledes, skal du blot sige til, så vil vi forsøge at efterkomme dine ønsker.
 



Tandlægerne Bøgehave . Kongensgade 53, 1 . 6700 Esbjerg . Tlf. 75 45 78 22 . kontakt@bogehave.dk